Har ejeren af et køretøj pligt til at oplyse, hvem føreren er, hvis der kommer en bøde fra en fotofælde?

Jeg har hørt, at man ikke har pligt til at oplyse, hvem føreren af et køretøj er, når der kommer en bøde fra en fotofælde ind af brevsprækken. 

Hvis det ikke er ejeren af køretøjet, kan man derved undgå at betale bøden, kan det virkelig passe? 

Bliver ejeren så ikke holdt ansvarlig?

Svar:

Ejeren af et motorkøretøj har ifølge færdselslovens § 65, stk. 1 pligt til at oplyse, hvem der som fører havde benyttet køretøjet, og denne pligt gælder, også selv om føreren er en af ejerens nærmeste. 

Hvis ejeren ikke oplyser, hvem der var fører af køretøjet, kan ejeren pålægges en bøde, og ejeren har ikke en videregående forpligtelse til at yde bistand ved politiets efterforskning.

Ovenstående er fastslået af Højesteret i en dom af 12.02.2003 (UfR 2003.1029 HD)

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg, advokat (H)

Ryesgade 31, 
8100 Århus C
Tlf. 86130600