Vi arbejder på en virksomhed, som prøver at holde det princip, at gratiale udbetales efter følgende regel:
"til medarbejdere, der er fratrådt i årets løb i forbindelse med overgang til efterløn eller pension, udbetales gratiale med et forholdsmæssigt beløb".
Det skal også nævnes, at det praktiseres, at medarbejdere, som selv opsiger og fratræder mister hele årets optjente gratiale (og dermed ikke får et forholdsmæssigt gratiale-beløb).
Vi mener, at udbetaling af gratiale skal ske forholdsmæssigt til ALLE, der er fratrådt (ikke kun ved efterløn eller pension).
Dette mener vi også at kunne læse ud af Funktionærloven paragraf 17a.
Hvad siger du til dette?
Funktionærlovens § 17 a lyder således:
§ 17 a. Såfremt en funktionær, der ifølge aftale eller sædvane delvis vederlægges med tantieme, gratiale eller lignende ydelser, fratræder sin stilling i et løbende regnskabsår, tilkommer der ham en i forhold til hans ansættelsestid i regnskabsåret afpasset andel af den ydelse, han ville have fået udbetalt, dersom han havde været ansat i virksomheden ved regnskabsårets afslutning eller på det tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbetales.
Gratialet skal udbetales, uanset fratrædelsesårsagen, dvs. uanset om firmaet eller de ansatte selv har sagt op. Selv bortviste fundtionærer har krav på gratialet, da det jo er en lønandel på lige fod med f. eks. provision eller feriepenge.
Det følger af funktionærlovens § 21, stk. 1, at de i funktionærloven indeholdte bestemmelser ikke ved aftale mellem parterne kan fraviges til ugunst for funktionæren.
Der gælder ikke en tilsvarende lovbestemmelse for så vidt angår medarbejdere, der ikke er funktionærer. Her må det bero på overenskomsten, om der gælder tilsvarende regler.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg