Må arbejdsgiver undlade at give julegave til opsagt medarbejder?

Må en arbejdsgiver give frynsegoder til nogle medarbejdere, men ikke til alle? 

Hvis en medarbejder f.eks. er opsagt med udgangen af december måned, og der udleveres julegave til alle i afdelingen bortset fra den opsagte medarbejder - er det så lovligt?

SVAR:

Da en julegave (formentlig af forholdsvis beskeden karakter) næppe kan siges at være en del af lønnen, er der ikke noget i vejen for at lade være med at give den til alle medarbejdere.

Og hvis der ikke sker generel forskelsbehandling (f.eks. at alle mænd får gaver mens kvinderne ikke får nogen) er der heller ikke noget ligestillingsproblem.

Med venlig hilsen

Steen Marslew

Advodan, Holbæk