Er kommunen ansvarlig for manglende glatførebekæmpelse?

Vi har været ude for en uheld kl. 10 om morgenen pga. isdannelse på en cykelsti. Cykelstien er kommunens ansvar og den er meget befærdet. Uafhængig af hinanden var der 2 andre cyklister der væltede samtidigt. Det var altså tale om uhyre uhumske forhold, der ikke var til at se.

Der sket både materielle og personskade med uheldet og vi søgt kommunen om erstatning. Kommunen sendt kravet videre til deres forsikringsselskab, som svarede at glatførebekæmpelse på stien var nedprioriteret dvs. der var ingen den pågældende morgen. Men at det er kommunens ret og derfor nul erstatning.

Jeg kan godt forstå kommunen skal prioritere og kan ikke klare det hele. Men vi mener det er første gange forholdene har været så slemme. Vi tror der er sket en beskæring og i det tilfælde vil jeg mener kommunen burde have varslet med skilte at stien var farlig pga. nedskæring i glatførebekæmpelsen.

Hvordan er det med ansvar for glatførebekæmpelsen? Jeg mener hvis der var tale om vores sti så var vi ansvarlig, men hvad med kommunen?

SVAR:

Svaret er ikke entydigt. Retspraksis er meget svingende. Min fornemmelse er dog at den seneste retspraksis er meget tilbageholdende med at statuere ansvar, da der er tale om en politisk prioritering, hvilke veje og stier der skal bekæmpes først og hvor mange ressourcer der skal anvendes. Afgørende for sagen vil dog givetvis være: 

Der skal være en plan i kommunen for glatførebekæmpelse. Er bekæmpelsen ikke sket i henhold til denne plan (prioriteringen heri) taler dette for ansvar. Skaden skete kl. 10, hvor der har været lang tid til at foretage bekæmpelsen, navnlig hvis sneen/isen havde ligget der måske oven i købet fra dagen før eller tidligere. Dette taler for ansvar. Hvis der derimod var tale om ny sne/frost taler det i mod. Hvor trafikeret var stedet? Jo mere trafikeret jo bedre og tidligere må bekæmpelsen være. Var der sket uheld tidligere, som kommunen uagtet kendskab hertil, ikke sætte ind imod med bekæmpelse etc etc. Det er altså en – svær – konkret bedømmelsen. Bed dog i første omgang om at se kommunens plan for glatførebekæmpelse, som kommunen skal udarbejde iht. loven.  

Med venlig hilsen

Lars Sandager-Jørgensen

RET&RÅD, Hillerød