Har jeg pligt til at vidne mod min kæreste?

Jeg står i den uheldig situation at jeg skal indkaldes som vidne i retten mod min kæreste, som jeg har boet sammen med i 2 år. 

Hvad er mine rettigheder? 

Har jeg pligt til at udtale mig når jeg er hans samlever? 

Har jeg ret til advokat?

Svar:

Reglerne fremgår af retsplejelovens § 171. En parts nærmeste (en samlever) har som udgangspunkt ikke pligt til at afgive forklaring som vidne. Retten kan i særlige tilfælde pålægge vidnet pligt til at udtale sig, men der skal være vægtige grunde til dette. 

Du kan næppe få beskikket en advokat vedr. dette spm, men bør i alle tilfælde anmode retten om en kendelse, som du også bør kære til landsretten, hvis det er dig meget imod at afgive forklaring.

Med venlig hilsen

Henrik Thorstholm

RET&RÅD, Skjern