Kan skattevæsenet reducere min befordringsfradrag på grund af mange sygedage?

Jeg har fået henvendelse fra min skatteforvaltning, der oplyser at man vil ændre mit indtægtsgrundlag for 1999/2000. Det skyldes at der if. dem er fratrukket for meget transport.

Man har fået oplyst hos tidligere arbejdsgiver, hvad jeg har haft af sygefravær, og ønsker udfra dette at ændre min skatteopgørelse. Er dette lovligt??

Jeg mener det er utidig snagen i mit privatliv, ligesom de pendlerkort der er fradraget købes for 1 måned ad gangen.

SVAR:

Nogle føler det som utidig indblanding hver gang skattemyndigheden kigger dem efter i kortene. Faktum er at skattemyndighederne har meget vide beføjelser til at kigge folk efter i kortene.

Du kan kun få fradrag for det antal dage, som du faktisk har kørt mellem hjem og arbejde. Har du 220 arbejdsdage og har været syg de 30, kan du kun fratrække for de sidste 190.

Med venlig hilsen

Forum Advokater

Advokat Erik Øvlisen