Hvem har bevisbyrden ved befordring over lange afstande?

Hvem har bevisbyrden i sager om befordringsfradrag, og hvilken dokumentation kan der forlanges.

Umiddelbart burde en udtalelse fra arbejdsgiver med bekræftelse af antallet af arbejdsdage være tilstrækkeligt, men i sager hvor der pendles over lange afstande, kan man vel have problemer med at bevise, at man ikke overnatter hos familie el. venner i nærheden af arbejdspladsen.

Kan kommunen forlange benzin-regnskab el.lign. i sådanne sager?

SVAR:

Normalt skal skattemyndigheden lægge skatteyderens oplysninger om befordringsfradraget til grund. Er der meget langt til arbejdet og er der for skatteyderen mulighed for at overnatte hos familiemedlemmer tæt på arbejdspladsen, bliver det dog skatteyderen der har bevisbyrden. Dette viser 2 afgørelser. 

Den første vedrørte en mand, der boede i Fredericia og arbejdede i København (før Storebæltbroens tid). Manden havde familie i København. Manden skulle bevise, at han havde hørt mellem Fredericia og København hver dag. En tur på 3 timer hver vej. 

En anden afgørelse går ud  på, at mand boede på Djursland og arbejde på Østfyn. Han havde familie tæt på arbejdspladsen på Østfyn. også denne skatteyder fik bevisbyrden, da en transportvej på mere end 2 timer hver vej skabte en formodning for, at den pågældende boede hos familien.

Med venlig hilsen

Forum Advokater

Advokat Erik Øvlisen