Må politiet snage i private mobilbeskeder?

Hvis politiet afhører et, i en straffesag uvildig person, og læser denne persons private mobilbeskeder, skal der så ikke være vidner til dette, når der ikke foreligger en ransagningskendelse?

Kan politiet bare snage i alles beskeder uden kendelse, og hvad skal der til for at få en kendelse overfor en sigtet/ ikke sigtet person?

Svar:

Private mobilbeskeder er omfattet af meddelelseshemmeligheden. Indgreb kan kun ske i henhold til reglerne i retsplejelovens kap. 71. Indgreb sker efter rettens kendelse. Der skal være bestemte grunde til at antage at meddelelser modtages eller gives til eller fra en mistænkt, indgrebet skal have afgørende betydning for efterforskningen, der skal være tale om en grovere form for forbrydelse, og der skal være et rimeligt forhold mellem indgrebet og den krænkelse som indgrebet medfører.

Politiet kan således ikke vilkårligt snage i andres mobilbeskeder. Giver retten tilladelse, er der ikke krav om vidner.                                                

Med venlig hilsen

Henrik Thorstholm

RET&RÅD, Skjern