Kan jeg  i 2001 få fradrag for indbetalinger på 3 x 36.500 kr. på kapitalpension, ratepension og livrente?

Hvis der i år indbetales det fulde beløb ( 36.500 kr. ) på både kapital- og ratepension, kan der så i tillæg indbetales 36.500 kr. på en livrente ( personen er over 50 år ) uden det får skattemæssige konsekvenser? 

Eller sagt på en anden måde kan det fulde beløb 109.500 kr. trækkes fra på selvangivelsen for i år. ( jeg tænker her specielt på det samlede beløb til ratepension og livrente 73.000 kr. ).

SVAR:

Der kan i 2001 fratrækkes kr. 36.500 på indskud på kapitalpension.

Der kan herudover foretages et såkaldt opfyldningsfradrag på kr. 36.500 på indskud på ratepension eller en pension med løbende udbetalinger. Indskud ud over kr. 36.500 skal fordeles over 10 år, dog således at der hvert år kan tages et fradrag på kr. 36.500 (i 2002 stiger beløbet til kr. 37.600).

Hvis du altså i 2001 indbetaler kr. 36.500 på en ratepension og kr. 36.500 på en pension med løbende udbetalinger, bliver dit fradrag kr. 40.150 (36.500 + 3.650 (10% af 36.500). I 2002 bliver dit fradrag under forudsætning af at du fortsat indbetaler kr. 37.600 på ratepensionen kr. 42.250 (kr. 37.600 + 3.650 (10% af 36.500).

Med venlig hilsen

Forum Advokater

Advokat Erik Øvlisen