Jeg er netop blevet separeret og har fælles forældremyndighed over vores 2 mindreårige
børn. Jeg står snart uden tag over hovedet, idet vores bolig nu er sat til salg.
Da jeg har over 80 km til min arbejdsplads i København søger jeg herefter bolig
i min barndomskommune, hvor jeg har min familie (og børnene er vant til at komme),
gennem kommunens boliganvisning. Kommunen afviser mig med begrundelsen, at jeg ikke
bor i kommunen.
Jeg argumenterer herefter overfor kommunen, at da jeg ikke kan finde anden bolig,
bliver jeg sandsynligvis nødt til at flytte hjem til mine forældre der bor i min
barndomskommune. Så kan jeg vel få anvist bolig gennem kommunens boliganvisning
?
Kommunen svarer, at hvis jeg flytter hjem til mine forældre, vil jeg stadig blive
betragtet som udenbys borger !
Er det korrekt ?
Man har ikke automatisk krav på at få en bolig gennem sin kommune. Kommunen skal kun jf. serviceloven anvise husly mod betaling, men kun til husvilde. Du er ikke husvild og det vil du heller ikke være, hvis du flytter til dine forældre.
Herudover har kommunen en anvisningsret til boliger i kommunen, men der er som bekendt
venteliste hertil. Man kan ikke komme på den venteliste, såfremt man bor i en anden
kommune. Yderligere kan ventelisten være prioriteret på en sådan måde, at de mest
trængende først får en bolig. Der vil du jo nok komme nederst, hvis du bor hos dine
forældre.
Det er dog ikke korrekt, at du bliver betragtet som udenbys borger, hvis du skifter
folkeregisteradresse til kommunen og opholder dig dér. Der må jo gælde samme regler
for alle kommunens borgere i relation til anvisning af boliger.
Med venlig hilsen
Frank Viberg-Holde