Hvad får jeg i straf for at have tildelt en anden et slag i hovedet og et spark på kroppen?

Jeg er en ung mand på 24 år, der ikke tidligere har haft noget at gøre med politiet, men for et par uger siden kom jeg op og slås med en anden gut.

Jeg tildelte ham et slag i hovedet og et spark på kroppen.

15 minutter efter blev jeg anholdt og sigtet for vold.

Svar:

Udgangspunktet er straf for vold efter straffelovens § 244. 

Straffen vil ofte være på 30 dages fængsel ubetinget, men der kan være undskyldende elementer, så kontakt din forsvarer.                                               

Med venlig hilsen

Henrik Thorstholm

RET&RÅD, Skjern


Straffelovens § 244

§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.