Jeg har lige købt en Toyota fra 1998.
Som sædvanligt er det umuligt at få den forsikret, derfor har jeg ladet min far stå som ejer af den samt stå for forsikringen af den, det sparer mig for 20.000.-
Er der noget galt i det, eller er det ikke lovligt, da det egentligt er mig der ejer den bare ikke på papiret og mig der kører i den.
Du stiller et meget vigtigt spørgsmål, som jeg kan svare helt entydigt på:
Hvis du skader bilen, den bliver stjålet, eller du selv forøver skade på andre med
bilen, dækker forsikringen kun delvis - nemlig i forhold til den præmie din far
betaler i forhold til den præmie du selv skulle have betalt.
Eksempel : Hvis præmien nu er kr. 9000,- årligt og du skulle have betalt
kr. 27.000,- årligt, dækker forsikringen kun med en trediedel. Det kan blive rigtigt
dyrt for dig f.eks. hvis bilen totalskades og du bærer ansvaret !
På denne baggrund vil jeg absolut fraråde dig at tegne forsikring i en andens navn.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat
ADVODAN – Lyngby A/S
Toftebæksvej 2,
2800 Kgs. Lyngby
Telefon: +45 45 88 05 55