Jeg har meddelt posthuset, at jeg ikke ønsker reklamer.
Alligevel modtager jeg en række lokalaviser, som domineres af reklamer i form af
annoncer og hvor også det redaktionelle indhold er centreret om annoncørerne, handelsstanden
mv.
Jeg føler derfor, at der "sniges" reklamer ind i mit hjem under dække
af at være lokalaviser.
Mit spørgsmål er derfor:
Er der ingen regler for, hvor stor en % annoncer, der må være i en lokalavis ?
Svar:
Der gælder ingen regler om, hvor mange annoncer, der må være i et distriktsblad,
så derfor kan du ganske rigtigt modtage ugeaviser, som er fyldt med annoncer - og
i værste fald også med ligegyldig tekstreklame (på den redaktionelle plads) for
annoncørerne.
Med problemet er noget helt andet i denne sammenhæng.
Nemlig, at det ikke er dig - som forbruger - der kan afgøre, hvad du vil modtage
af reklamer og ugeaviser.
I stedet er det afsenderen, der bestemmer, om reklamerne og ugeaviserne skal respektere
dit skilt "nej tak til reklamer" - og det er jo i virkeligheden den omvendte
verden.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund