Hvem erstatter for udbedring af skader forvoldt af flugtbilist?

Jeg har netop været udsat for, at en bilist kører galt og lander i vores forhave.
 
Bilisten flygter fra stedet, og politiet bliver tilkaldt.
 
Vi kontakter vores forsikringsselskab efter aftale med politiet, da der er sket skader på vores grund.

Lygtepæle er ødelagte, vores forhave er ødelagt efter, at en totalskadet bil er landet i forhaven, vores store sten med gårdens navn på er ødelagt, samt splintret glas og diverse ting fra en totalskadet bil ligger i vores forhave.
 
Vi rettede henvendelse til vores forsikringsselskab, som oplyste, at de ikke har noget med en sag som denne at gøre.
 
Derfor vil jeg gerne vide, hvordan skal jeg forholde mig i forhold til de skader, der er sket på min grund.

Svar:

Svaret er helt entydigt, at det gør ansvarsforsikringen for den automobil, der var ført af skadevolderen.
Der er  dækning, uanset om bilen var stjålet og ført af biltyven.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt

Ret & Råd, Lyngby

jug-logo.jpg (14017 bytes)