Skal jeg emigrere til USA for at få arbejdstilladelse?

Jeg er for øjeblikket bosiddende I USA som trainee hos en dansk virksomhed.

Mit visum udløber i februar, så vi har nu i længere tid forsøgt at finde en måde, hvormed jeg kan blive herovre.

En udvej var at søge immigrations-status. Men hvilke konsekvenser vil det have for mig?

Jeg ved det tager mange år, men til sidst er der en chance for at få "citizenship" herovre.

Skal jeg så opgive mit danske statsborgerskab? Eller kan jeg have begge?

Kan jeg flytte tilbage til DK? Eller skal jeg til at søge dansk statsborgerskab?

Jeg har bestemt ikke planer om at bliver her resten af mit liv, så jeg vil helst ikke bruge en udvej der binder mig til at blive her!


Svar:

Det er korrekt, at hvis du skulle opnå statsborgerskab i USA, så vil du miste dit danske statsborgerskab.

Som du selv er inde på er det en meget lang og besværlig proces at få statsborgerskab. Det er der øvrigt heller ikke nogen
grund til, hvis dit mål i virkeligheden er at opnå arbejdstilladelse.

Det du bør stile efter er et Greencard - der også er svært at få. Du kan forsøge at deltage i den årlige lodtrækning. Den kan du læse nærmere om på www.usembassy.dk, under "immigrant visa". Der er mange formaliteter, som det er vigtigt at overholde, f.eks. ansøgningsfristen, der er fra 2. oktober 2000 kl. 12.00 til 1. november 2000 kl. 12.00.

Med venlig hilsen

Jesper Andersson

RET&RÅD, Lyngby

retraad.gif (5798 bytes)