Er vores havemand forsikret?
Til Familieadvokatens brevkasse
Et par gange om året har vi kontakt med en mand, der er villig til at hjælpe med
vedligeholdelse af haven og huset, som vi ikke selv kan overkomme.
Hvis han under sit arbejde kommer til skade, falder fra en stige eller hugger sig
med en økse, hvordan er det da med hans forsikringsdækning?
Er det vores ansvarsforsikring i TRYG - under familieforsikringen der dækker,
eller er det hans egen eventuelle ulykkesforsikring?
Hvis han under sit arbejde beskadiger ting hos naboen, ved f.eks. at vælte en stige
eller en gren ned i dennes drivhus, er det så vores, medhjælpens eller naboens egen
forsikring, der dækker skaden?
Der foreligger ikke et egentligt ansættelsesforhold. Han kommer efter behov, når
vi ringer efter ham. Har det i forsikringsmæssig henseende nogen betydning,
om manden arbejder gratis, om han betaler skat af den betaling han får, eller undlader
at opgive pengene til skattevæsenet?
Svar:
Tak for de klare og velformulerede spørgsmål. Svarene er desværre ikke helt
enkle, men her kommer de :
Selvstændig entreprenør
Hvis den der udfører arbejdet er selvstændig, kalder man i fagsproget vedkommende
for en selvstændig entreprenør.
I dette tilfælde er opdragsgiveren altid ansvarsfri - både overfor entreprenøren,
hvis denne kommer til skade, samt for den skade entreprenøren påfører andre, f.eks.
en nabo som får sit hus ødelagt fordi et træ faldt forkert under fældning.
Entreprenøren må tegne en erhvervsforsikring for selv at blive ansvarsfri, hvis
han påfører andre skade.
Hvis han påfører sig selv skade, er han kun dækket hvis han har tegnet en heltidsulykkesforsikring.
Det er underordnet - for ansvars- og skadeproblematikken - om entreprenøren opgiver
indtægten af sit arbejde til skattevæsenet eller ej.
Ansat
Hvis vedkommende IKKE er selvstændig er der principielt tale om et ansættelsesforhold
- uanset hvor lille tilknytningen synes at være!
I og alle andre - er da i princippet pligtige til at tegne arbejdsskadeforsikring
for den pågældende.
Denne forsikring vil da friholde jer som opdragsgivere (dvs. arbejdsgivere), hvis
personen kommer til skade.
Der er en vigtig undtagelse til denne regel :
Hvis den man hyrer til jobbet arbejder for opdragsgiveren UNDER 400 timer om året,
er man som opdragsgiver ikke pligtig at tegne arbejdsskadeforsikring.
Hvis vedkommende kommer til skade under et arbejde - og ikke arbejder mere end 400
timer for opdragsgiveren - falder forholdet ind under arbejdsskadelovgivningens
regler, men her dækker så
Arbejdsskadefonden, så opdragsgiveren bliver ansvarsfri !
Skade på andres ejendom (f.eks. naboens) dækkes i denne situation af opdragsgiverens
familieforsikring, som dækker for flygtige og kortvarige arbejdsforhold, hvis tredjemands
ejendom eller tredjemand skades.
Hvis opdragsgiveren ikke har en sådan familieforsikring er han selv direkte ansvarlig
overfor den skadelidte !
Vennetjenesterne
Her gælder også den ovenfor nævnte 400-timers regel, hvis vennen kommer til skade.
Det vil sige, at selvom det er svigerfar, der hjælper det unge par i huset er man
pligtig at tegne arbejdsskadeforsikring, hvis hjælpen andrager mere end 400 timer
på årsbasis !
Ved vennetjenester, hvor vennen gør skade på andre eller andres ejendom, dækker
opdragsgiverens familieforsikring eller opdragsgiveren selv, jævnfør ovenfor.
Vær særlig opmærksom på, at disse sager i praksis ikke er så forholdsvis enkle som
ovenfor beskrevet, da tilknytningsforholdet ikke altid er så klart som i de nævnte
typetilfælde. Her må der sondres konkret fra sag til sag.
Med venlig hilsen
