Er vores havemand forsikret?

 
Til Familieadvokatens brevkasse

Et par gange om året har vi kontakt med en mand, der er villig til at hjælpe med vedligeholdelse af haven og huset, som vi ikke selv kan overkomme. 

Hvis han under sit arbejde kommer til skade, falder fra en stige eller hugger sig med en økse, hvordan er det da med hans forsikringsdækning?

Er det vores ansvarsforsikring i TRYG - under familieforsikringen – der dækker, eller er det hans egen eventuelle ulykkesforsikring?
Hvis han under sit arbejde beskadiger ting hos naboen, ved f.eks. at vælte en stige eller en gren ned i dennes drivhus, er det så vores, medhjælpens eller naboens egen forsikring, der dækker skaden?

Der foreligger ikke et egentligt ansættelsesforhold. Han kommer efter behov, når vi ringer efter ham.  Har det i forsikringsmæssig henseende nogen betydning, om manden arbejder gratis, om han betaler skat af den betaling han får, eller undlader at opgive pengene til skattevæsenet?

Svar:

Tak for de klare og velformulerede spørgsmål. Svarene er desværre ikke helt  enkle, men her kommer de :


”Selvstændig entreprenør”

Hvis den der udfører arbejdet er selvstændig, kalder man i fagsproget vedkommende for en selvstændig entreprenør.
I dette tilfælde er ”opdragsgiveren” altid ansvarsfri - både overfor entreprenøren, hvis denne kommer til skade, samt for den skade entreprenøren påfører andre, f.eks. en nabo som får sit hus ødelagt fordi et træ faldt forkert under fældning. 

Entreprenøren må tegne en erhvervsforsikring for selv at blive ansvarsfri, hvis han påfører andre skade.
Hvis han påfører sig selv skade, er han kun dækket hvis han har tegnet en heltidsulykkesforsikring. Det er underordnet - for ansvars- og skadeproblematikken - om entreprenøren opgiver indtægten af sit arbejde til skattevæsenet eller ej.

Ansat

Hvis vedkommende IKKE er selvstændig er der principielt tale om et ansættelsesforhold - uanset hvor lille tilknytningen synes at være!
I – og alle andre - er da i princippet pligtige til at tegne arbejdsskadeforsikring for den pågældende.

Denne forsikring vil da friholde jer som opdragsgivere (dvs. arbejdsgivere), hvis personen kommer til skade.
Der er en vigtig undtagelse til denne regel :     
Hvis den man hyrer til jobbet arbejder for opdragsgiveren UNDER 400 timer om året, er man som opdragsgiver ikke pligtig at tegne arbejdsskadeforsikring.

Hvis vedkommende kommer til skade under et arbejde - og ikke arbejder mere end 400 timer for opdragsgiveren  - falder forholdet ind under arbejdsskadelovgivningens regler, men her dækker så
Arbejdsskadefonden, så opdragsgiveren bliver ansvarsfri !

Skade på andres ejendom (f.eks. naboens) dækkes i denne situation af opdragsgiverens  familieforsikring, som dækker for flygtige og kortvarige arbejdsforhold, hvis tredjemands ejendom eller tredjemand skades.

Hvis opdragsgiveren ikke har en sådan familieforsikring er han selv direkte ansvarlig overfor den skadelidte !


Vennetjenesterne

Her gælder også den ovenfor nævnte 400-timers regel, hvis vennen kommer til skade.
Det vil sige, at selvom det er svigerfar, der hjælper det unge par i huset er man pligtig at tegne arbejdsskadeforsikring, hvis hjælpen andrager mere end 400 timer på årsbasis !

Ved vennetjenester, hvor vennen gør skade på andre eller andres ejendom, dækker opdragsgiverens familieforsikring eller opdragsgiveren selv, jævnfør ovenfor.


Vær særlig opmærksom på, at disse sager i praksis ikke er så forholdsvis enkle som ovenfor beskrevet, da tilknytningsforholdet ikke altid er så klart som i de nævnte typetilfælde. Her må der sondres konkret fra sag til sag.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt

Ret & Råd, Lyngby

jug-logo.jpg (14017 bytes)