Må jeg starte selvstændig virksomhed i fritstillingsperioden?

Jeg er blevet opsagt i mit job som kontorchef.

Jeg er blevet fritstillet i opsigelsesperioden, som løber til 31.5.2000, således at min arbejdskraft står til min frie rådighed.

I vilkårene står der bl.a. "Såfremt du i opsigelsesperioden får andet lønnet arbejde, reduceres dit lønkrav overfor os."

Mit spørgsmål er, hvis jeg starter selvstændig virksomhed og derigennem tjener penge, kan min tidligere arbejdsgiver så kræve, at mit lønkrav reduceres, således som det vil være tilfældet, hvis jeg tog lønnet arbejde?

SVAR:

I de første 3 måneder af opsigelsesperioden skal arbejdsgiveren under alle omstændigheder betale fuld, sædvanlig løn, uanset om du får nyt arbejde eller starter selvstændig virksomhed.

Herefter kan arbejdsgiveren modregne din nye indtægt i lønnen, uanset om indtægten stammer fra lønarbejde eller selvstændig virksomhed.

Med venlig hilsen

Steen Marslew

Advodan, Holbæk