Et spørgsmål vedr. ansættelsesforhold for kontorelever:
- Må en elev være ansat 7½ time pr dag alle ugens 5 dage, det vil sige med en arbejdsuge
på 37½ time i alt - og i så fald, hvordan så med aflønningen?
- Hvordan er ferieforholdene for førsteårselever - Hvornår har man krav på ferie,
og hvor meget?
SVAR:
Elevers ansættelsesforhold skal følge den gældende overenskomst på det faglige område
- uanset om virksomheden i øvrigt er omfattet af en overenskomst.
På HK-området er arbejdstiden 37 timer, og det kunne derfor se ud som om, at arbejdstiden
på 7½ timer pr. dag i 5 dage ikke er lovlig.
Du skal dog være opmærksom på, at de 37 timer er excl. pauser - typisk ½ times frokostpause
og 2 pauser af et kvarters varighed.
Førsteårselever som starter læreforholdet 1/7 eller senere, har ret til fuld ferie
med løn i næste ferieår, dvs. i det ferieår der starter 2/5 i året efter. Arbejdsgiveren
kan dog modregne eventuelle feriepenge, som eleven har optjent hos en tidligere
arbejdsgiver.
Hvis eleven er startet før 1/7, har eleven allerede ret til fuld ferie med løn i
det ferieår, som eleven starter i.
Med venlig hilsen
22-07-2023