Hvis en lønmodtager ønsker at afholde 14 dages ferie omkring jul på grund af ferierejse til Thailand fra den 20. dec 99 til 5. jan. 00, og i den forbindelse kun ønsker at holde 14 dages sommerferie i hovedferieperioden, kan en arbejdsgiver nægte dette hvis det ikke er begrundet i virksomheden forhold i øvrigt?
SVAR:
I ferielovens § 10 er bl.a. anført at "arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling
med lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes, idet arbejdsgiveren under hensyntagen
til virksomhedens tarv så vidt muligt skal imødekomme lønmodtagerens ønske om feriens
placering."
Denne bestemmelse har imidlertid mere karakter af en programudtalelse end en bestemmelse
med reelt indhold. Dette betyder, at arbejdsgiveren selv vurderer, hvad der er bedst
foreneligt med virksomhedens tarv, og således kan fastsætte tidspunktet for medarbejdernes
ferieafholdelse. Arbejdsgiverens skøn vedrørende dette kan ikke forventes prøvet
reelt hos enten ferielovskontoret eller hos domstolene.
Konklusionen er derfor desværre - køb aldrig en ferie, før du er sikker på om du
kan afholde ferie i det ønskede tidsrum.
Med venlig hilsen
26-04-2022