Kan man blive fyret uden begrundelse?

Hvordan er lovgivningen omkring at opsige personer i Danmark?

Skal der være en begrundelse?

Skal man have fået en skriftlig advarsel først?

Må man ansætte en anden en i stillingen lige bagefter

SVAR:

Du har altid krav på at få en begrundelse for opsigelsen.

Om der skal være givet en advarsel først afhænger af, hvad begrundelsen er.

Hvis opsigelsen er begrundet i medarbejderens forhold (dårligt arbejde, misligholdelse, samarbejdsproblemer el. lign) skal der som udgangspunkt være givet en advarsel først. Ellers kan arbejdsgiveren komme til at betale godtgørelse for usaglig opsigelse.

Hvis opsigelsen er begrundet i virksomhedens forhold (nedskæringer, omstruktureringer el. lign) vil opsigelsen som udgangspunkt være saglig - naturligvis under forudsætning af, at begrundelsen er reel. Heri ligger også, at en opsigelse kan være usaglig, hvis begrundelsen er nedskæringer, og virksomheden ansætter en ny i stillingen med det samme.

Med venlig hilsen

Steen Marslew

Advodan, Holbæk