Skal jeg selv betale for private telefonsamtaler, når jeg har fri telefon?

Jeg har en fri mobiltelefon på mit arbejde, som jeg betaler skat af (250 kr.pr.md).

Kan min arbejdsgiver så kræve, at jeg skal betale mine private samtaler?

SVAR:

Hvis din arbejdsgiver indberetter mobiltelefonen som "fri telefon" virker det ikke rimeligt, at du samtidig kræves for private samtaler. Hvis din arbejdsgiver vil fastholde, at du skal kræves for private samtaler, må han undlade at indberette mobiltelefonen som "fri telefon".

Hvis du alternativt dokumenterer overfor skattevæsenet, at din arbejdsgiver kræver dig for private samtaler, kan du på din selvangivelse fratrække de faktisk afholdte telefonudgifter op til de 3.000 kr., som udgør den skattemæssige værdi af fri telefon, således at du ikke bliver beskattet af fri telefon.

Med venlig hilsen

Steen Marslew

Advodan, Holbæk