Har jeg krav på bonus på 8%, når jeg var ikke længere var ansat i firmaet ved årets udgang?

Den 1. april 1998 tiltrådte jeg en stilling i en større virksomhed,  hvor der i min kontrakt var anført, at firmaet udbetalte bonus, men denne bonus var ikke yderligere defineret.

Imidlertid fratrådte jeg igen denne stilling pr. 1. december 1998 og fik andet job.

Jeg har nu erfaret, at mine tidligere kollegaer den 25. januar har fået udbetalt bonus for 1998. Bonusen svarer til ca. 8 % af den løn de har optjent i 1998. Det skal nævnes at disse kollegaer også tiltrådte pr.  1. april 1998 og med samme vilkår som jeg.

Jeg kan sige med sikkerhed, at bonusen ikke er omsætningsbestemt, da pågældende afdeling på ingen måder har opnået de mål, som var stillet.

Spørgsmålet går på, om jeg kan gøre krav på bonus for de 8 måneder jeg  var ansat i firmaet i 1998.?

Hvis jeg har krav på pengene, hvordan vil I så foreslå at jeg griber sagen an?

SVAR:

Af bestemmelsen i funktionærloven § 17 a - der i øvrigt er en ufravigelig bestemmelse - fremgår udtrykkelig, at du er berettiget til forholdsmæssig andel af dit supplerende vederlag

I din situation vil den såkaldte forholdsmæssige andel af vederlaget være enkel at opgøre, idet du blot er berettiget til 8% bonus som de øvrige, der var ansat på tidspunktet for fastsættelsen af bonussen.

Bonussen må skulle beregnes på baggrund af den løn du rent faktisk fik udbetalt.

Jeg foreslår du først selv rejser kravet overfor din arbejdsgiver. Hvis beløbet ikke udbetales, må du gå til din fagforening, hvis du er medlem af en sådan. Hvis ikke må du gå til advokat, der herefter kan undersøge, om du evt kan få fri proces til en sag.

Med venlig hilsen

advokat Jan Aarup

RET&RÅD, Hillerød