Kære familieadvokat,
Jeg er blevet spurgt af et ungt menneske i min bekendtskabskreds, hvor lang tid
en fængselsstraf vil figurere i hans papirer.
Baggrunden er, at han er idømt 40 dages hæfte for falsk vidneforklaring - i en spritsag, hvor han forsøgte at dække over en kammerat ved at forklare, at han havde set vennen drikke efter prøverne.
Det hele er ret ordinært, men han er naturligvis pikeret - og især er hans forældre.
På forhånd tak for hjælp.
Venlig hilsen
Anders
SVAR
Dommen for falsk vidneforklaring kommer ikke med i straffeattesten, når der er forløbet
3 år fra den endelige dom. Hvis han har været indsat til afsoning, skal der dog
være gået 5 år fra den endelige løsladelse.
Der findes også såkaldte fuldstændige udskrifter af Kriminalregisteret, som kan
rekvireres af en række offentlige myndigheder. I disse udskifter slettes dommen
først, når der er gået 10 år fra den endelige løsladelse.
Reglerne om straffeattester findes i Justitsministeriets forskrifter om det centrale
Kriminalregister af 13.12.1991
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg