Hvad sker der, hvis jeg siger min stilling op uden varsel?

Jeg sidder i den situation, at jeg skal sige op, men samtidig vil jeg gerne starte straks på mit nye arbejde, og dermed ikke opretholde den måneds varsel, som jeg er forpligtet til efter funktionærloven.

Har mit nuværende firma nogle muligheder for sanktioner og i givet fald hvilke ?

Hvis det er søgsmål, hvilken størrelse taler vi om ?

SVAR:

Hvis du siger op uden varsel og derefter ikke kommer på arbejde, foreligger der en ulovlig udeblivelse, og du kan da blive pålagt at betale arbejdsgiveren erstatning for det derved påførte tab. Erstatningen udgør mindst en halv månes løn, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Det er i praksis meget svært for arbejdsgiveren at dokumentere et tab ud over den halve måneds løn.

Reglen om erstatning findes i funktionærlovens § 4, som du kan finde i vor lovsamling

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg