Dækker ulykkesforsikringen ny og gammel skade?

Jeg har en ganske almindelig ulykkesforsikring.

For næsten 3 år siden kom jeg til skade med min albue, som jeg aldrig rigtig er kommet over, den virker kun 50 %

For nylig kom jeg til skade med benet og jeg ved endnu ikke, om jeg kommer over det.

Hvad gør jeg med hensyn til erstatning.

Er den første skade for gammel erstatningsmæssigt?

Svar

Du bør naturligvis anmelde benskaden til ulykkesforsikringen, forudsat at der er tale om en ulykke. Der skal da givetvis indhentes lægeerklæringer vedr. benets tilstand. Dette vil du få mere at vide om hos dit forsikringsselskab.

Krav på erstatning for personskade forældes på 3 år, men der skal være en ansvarlig skadevolder.

Krav på erstatning over for dit eget forsikringsselskab forældes også på 3 år. 

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg