Er det tilladt at ansætte funktionærer på tidsbegrænsede kontrakter på 5 år?
Er der et max. for antallet af år? - og har begrundelsen for tidsbegrænsningen nogen betydning?
Med venlig hilsen
- og tak for en af de bedste "services" på internettet!
PB
Vejle
Der står intet i funktionærloven om tidsbegrænsede ansættelse, men det er fast antaget, at sådanne aftaler kan etableres - og du ser ofte, at funktionærer ansættes "på åremål".
Begrundelsen for tidsbegrænsningen har ingen betydning, medmindre den er et forsøg på at omgå ufravigelige regler i funktionærloven (og det vil den kun meget sjældent kunne være).
Forlænges en tidsbegrænset ansættelse, skal funktionærens rettigheder (fx hvad angår opsigelsesvarsler og eventuel godtgørelse) beregnes i forhold til den oprindelige ansættelse.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund
26-04-2022