Når min far engang går bort, kan han så nægte, at jeg skal arve noget efter ham.
Mine forældre er skilt og min far blev gift igen og de har for en del år fået en datter sammen.
Jeg har ikke særlig meget kontakt til min far, og jeg tror på, at han pønser på, at jeg ikke skal have en bøjet 5-øre, når han en dag går bort.
Kan han gøre det med et eller andet juridisk lirum-larum, så alt står f.eks. i hans nye kones navn???.
Hvis din far dør først og efterlader sig hustru og 2 børn, skal du arve 1/4 af hans formue.
Har han formuefællesskab, bliver din arv på 1/8 af fællesformuen..
Han kan ved testamente reducere din arv til tvangsarven, som så bliver på 1/32 af fællesformuen.
Han kan ved ægtepagt overføre hele sin formue til hustruen som hendes fuldstændige særeje eller kombinationssæreje, og gør han det, arver du intet!
Hvis din far dør sidst, er din legale arvelod på 1/2 af hans formue. Han kan ved testamente begunstige din halvsøster eller andre, således at du kun får din tvangsarv på 1/8.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg
Århus