Jeg er gift og har eet barn (F) med min nuværende kone. Med min tidl. kone har jeg et andet barn (S)
Kan jeg (udover med testamente 50%) med pengegaver favorisere F uden at gaven udbetales kontant, men gives som et art "pantebrev", der først aktualiseres ved min død?
Pantebrevet opskrives så hvert år med det skattefrie beløb?
Det handler selvsagt om at dreje arvelodden mod F, uden at komme i konflikt S.
Du kan naturligvis give alle de livsgaver, som du vil, til fællesbarnet. Særbarnets tvangsarveret er ikke beskyttet mod en sådan forfordeling.
Særbarnet er imidlertid beskyttet af reglerne om dødsgaver i Arvelovens § 70. Det må ikke være således, at manden ikke har ydet et egentligt offer i levende live. Døden må ikke være gavens opfyldelsestermin. Arvelovens § 70 lyder således:
§ 70. Lovens regler om testamenter finder tilsvarende anvendelse på gaveløfter, der ikke kan gøres gældende, så længe giveren lever, og gaver, der gives på hans dødsleje.
Det antages i teorien, at rente- og afdragsfrie gavegældsbreve, der først forfalder ved givers død, falder ind under begrebet dødsgaver. Derimod anses tilsvarende tinglyste gavepantebreve for livsgaver, da der i tinglysningen kan ligge en væsentlig indskrænkning i givers rådighed over ejendommen. Det forudsættes, at gavepantebrevet forfalder ved ejerskifte, og at dette ikke rykker for alle nye lån.
Der er ikke ret mange som mig bekendt anvender pantebrevsløsningen. Dette hænger sammen med, at den rejser forskellige skatte- og afgiftsretlige problemer. Der vil muligvis til sin tid kunne kræves boafgift på 15% af pantegælden til fællesbarnet, da Told- og Skat kan finde på at hævde, at der ikke er tale om en reel gave, jf. boafgiftslovens § 13, stk. 3, hvis rækkevidde ingen kender i øjeblikket. Der kan eventuelt også blive problemer med kursgevinstbeskatning, hvis pantebrevet er rentefrit.
Reglen i boafgiftslovens § 13, stk. 3 lyder ordret således:
Stk. 3. Gældsforpligtelser, som afdøde måtte have påtaget sig over for de i § 22 nævnte personer eller over for sin ægtefælle, kan ikke fratrækkes i boet, når de ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer.
Hvis pantebrevet løbende forrentes, skal modtageren betale skat af renterne, som imidlertid ikke kan fratrækkes hos betaleren, jf. Ligningslovens § 17, som lyder således:
§ 17. Renter af gæld kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, skyldneren som gave eller som arveforskud har påtaget sig gælden over for livsarvinger eller disses ægtefæller eller over for fonds, legater eller lignende, der helt eller delvis er oprettet til fordel for bestemte familier. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
Hvis I har fælleseje, kunne I komme langt i retning af favorisering af fællesbarnet ved at oprette kombinationssæreje om de ejendele i ejer i lige sameje samt et testamente til fordel for længstlevende. Hvis manden da dør først, skal mandens 2 livsarvinger tilsammen arve 1/12 af den samlede formue, og ved hustruens død arver fællesbarnet det hele. Hvis hustruen dør først, arver særbarnet til sin tid noget mere efter manden, men ægtepagten kan skræddersyes, således at der er fælleseje i denne situation. Særbarnets lod kan da reduceres til 1/8 af den samlede formue ved mandens død.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg