Hvordan skal arven efter min hustrus broder fordeles, når han har en halvsøster?

Min hustrus broder er desværre meget syg og har ikke langt igen. Forældrene er døde og udover min hustru og hendes syge broder findes der en halvsøster, som var faderens særbarn. Vi har ikke set eller haft kontakt med denne halvsøster i mange år, og ved naturligvis ikke, hvor hun bor. Hvordan er arveforholdet mellem dem?

og hvor meget kan man forlange, vi skal gøre for at finde hende?

Svar:

Halvsøsteren arver 1/4 (1/2 af arven efter faderen) og din hustru arver resten, dvs. ¾

I må overlade det til bobestyreren at finde frem til halvsøsteren. I skal give bobestyreren alle de oplysninger om halvsøsteren, som I har.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg

Århus