Min mor døde for godt 2 måneder siden. Hun var gift og i dag får jeg et brev fra skifteretten om, at hendes mand vil få en PFA pension på 110.000 sat ind på sin konto. Skal han ikke dele med mig og min bror?
Jeg mener, at han skal have de 50 % og vi skal dele de resterende. Han sagde da vores mor døde, at der intet var og derfor har vi intet gjort, vi er i øvrigt heller ikke blevet spurgt nogle steder fra.
Der er mange, der tror, at forsikringer og pensioner fordeles på samme måde som arv, men sådan er det ikke.
Hvis din mor har anvendt begunstigelsesklausulen "nærmeste pårørende",
hvilket er langt det mest almindelige, tilfalder hele forsikringssummen din mors
ægtefælle, dvs. din stedfar.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg