Hvordan kommer jeg alene ud af et lejemål sammen med to andre?
Vi er 3 der har underskrevet en
lejekontrakt. Nu ønsker jeg at flytte, da jeg er blevet uvenner med de
øvrige lejere.
Hvordan kommer jeg ud af dette lejemål?
SVAR
Du kan
opsige din del af lejeaftalen med det varsel, der gælder i lejeforholdet.
Hvis de to øvrige ønsker at forblive boende, skal der laves et fiktivt
flytteopgør, dvs. det skal udregnes, hvad det ville koste at sætte lejemålet
i stand, såfremt alle flyttede, dvs. i forhold til jeres lejekontrakt med
udlejeren. Herefter skal du til de to andre betale din andel af den fiktive
istandsættelse ved fraflytning.
Du kan ikke forlange, at jeres udlejer skal tilbagebetale din andel af et
eventuelt depositum. Det bliver op til de to andre – og eventuelt en ny
lejer – at gøre det, og her fratrækkes din andel af den fiktivt opgjorte
flytteudgift.
Du skal sørge for at meddele jeres udlejer, at du er flyttet, så du ikke
længere hæfter solidarisk for husleje m.v.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund
JuraEksperten.dk
10-06-20