Hvordan er jeg stillet som lejer, hvis min udlejer går konkurs?

Vi overvejer at flytte til leje i en bolig, hvor udlejer har Roskilde Bank som bankforbindelse. 

Det er jo ikke et ret godt tegn, da banken drives af finansiel stabilitet og er under afvikling. 

Hvornår denne afvikling er helt gennemført ved jeg ikke, men hvis ikke de nuværende Roskilde Bank-kunder kan finde en ny bankforbindelse, kan det i sidste ende medføre konkurs. 

Mit spørgsmål er, hvordan jeg er stillet som lejer, hvis udlejer ender med at gå konkurs? 

Risikerer man at blive sat på gaden og miste sit depositum?

Svar:

I risikerer hverken at blive sat på gaden eller at miste jeres depositum i tilfælde af, at jeres udlejer går konkurs. Lejemålet kan ikke opsiges af en ny ejer, og jeres depositum m.v. er automatisk beskyttet efter lejelovens § 7 stk. 1:

”Lejeres rettigheder efter reglerne i denne lov er gyldige mod enhver uden tinglysning. Det samme gælder aftaler om forudbetaling af leje, indskud, depositum el.lign., når disse beløb tilsammen ikke overstiger et halvt års leje…”.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

JuraEksperten.dk


Hit Counter

23-08-12