Må min søn medbringe sin ørkenrotte på weekendsamvær hos mig, når der i min lejekontrakt er forbud mod husdyrhold?

I min lejekontrakt er anført at husdyrhold ikke er tilladt.

Jeg er weekend far for min søn hver anden weekend. Han medbringer sin lille ørkenrotte som altid er i bur. Kan jeg opsiges på grund heraf?

Hvis familie eller venner kommer på besøg (uden overnatning) må de så medbringe deres hund som ikke er støjende eller til gene for andre i huset.

Svar:

Hvis lejekontrakten bestemmer, at der er forbud mod husdyrhold, er det min vurdering, at du undtagelsesvis godt kan have gæster, som medbringer husdyr, fx en hund, men gæsterne må ikke overnatte hos dig.

Til gengæld er det juridisk set tvivlsomt, om du må lade din søn medtage en ørkenrotte i bur, når han er på weekend hos dig. Efter min juridiske vurdering er svaret "nej".

Din udlejer skal imidlertid give dig et påbud, inden udlejeren kan gå mere drastisk til værks og fx opsige lejemålet. Derfor kan du lade din søn medtage ørkenrotten, indtil udlejeren eventuelt giver dig "en påmindelse" - som det kaldes i lejeloven.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund


Hit Counter

23-08-12