Kan andelsboligforeningens formand bestemme, at mine katte kun må færdes udenfor
i snor?
Jeg har 2 katte og bor i en andelsboligforening, hvor det er tilladt at holde lovlige
husdyr. Der er ingen vedtægter, der begrænser deres færden.
Men formanden i foreningen mener han kan beslutte, at mine katte kun må færdes udenfor
i snor. Dette mener jeg ikke kan være rigtigt ?
Svar:
Formanden kan ikke på gyldig vis give dig et pålæg som det omtalte, når det er tilladt
at holde husdyr, og der ikke er fastsat særlige begrænsninger i vedtægten. Det er
i øvrigt yderst tvivlsomt, om der kan indføres regler om, at katte kun må færdes
udenfor, såfremt de er i snor. Jeg mener det ikke.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund
26-04-2022