Jeg har et toilet, hvor vandet løber konstant. Cisternen (eller rettere sagt: indmaden i cisternen i form af diverse stænger, bundprop og flydepude mv.) trænger efter min vurdering til at blive udskiftet.
Er det mig, der skal betale for det, eller er det min udlejer?
Hvis indmaden i cisternen er tæret på grund af ælde, skal udlejeren betale for udskiftningen.
Men skyldes problemerne, at der er trykket eller trukket for hårdt - eller sket
andet, som du har ansvaret for - bliver det din udgift.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund
26-04-2022