Mine forældre har et sommerhus, som min bror og jeg har overtaget ejerskabet af for et par år siden. De købte det omkring 1985. I skødet står der, at de har brugsret så længe de lever. Mit spørgsmål er så:
Må mine forældre bo helårligt i det, når de nu går på pension om få år?
Svar:
Dine forældre må ikke bo i sommerhuset hele året, når de modtager social pension,
for de ejer ikke længere sommerhuset.
Efter planloven § 41 stk. 1 gælder følgende bestemmelse:
"En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har en personlig ret
til at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen
i 8 år".
Dine forældre kan eventuelt prøve at søge en dispensation, men de får den næppe.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund