Hej,
Ejerforeningen, hvori jeg bor, har besluttet at indrette festlokale under mit soveværelse.
Der er derfor meget støj hver weekend. Har jeg nogen mulighed for at fa nedlagt
festlokalet?
Jeg mener, at det har forringet værdien af min bolig.
Har jeg mulighed for at søge erstatning af ejerforeningen for dette værditab?
Svar:
Jeg forstår godt, at du ikke vil acceptere ændringen med de gener som det vil medføre.
Jeg vil tilråde at du for det første retter henvendelse til miljøkontrollen (kommunens
teknik- og miljøafdeling) for at få oplyst, om den kan nedlægge forbud eller udstede
retningslinier for hvor meget, der må støjes og hvornår.
For det andet vil jeg tilråde, at du skriver til bestyrelsen og meddeler, at du
vil fremsætte erstatningskrav overfor foreningen, hvis der indrettes festlokale
under din lejlighed.
Erstatningskravet må naturligvis være mindst svarende til det værditab som du må
forudse din lejlighed får.
Hvis bestyrelsen afviser, mener jeg, at der er grundlag for en retssag med påstand
om erstatning.
Med venlig hilsen
26-04-2022