Kan man bytte andelslejlighed med ejerbolig?

Jeg har en bekendt, der bor i en privat andelsboligforening, hvor nogle beboere mener, at de har ret til at bytte deres andelslejligheder til parcelhus/ejerbolig.

Er det lovligt ifølge lovgivningen inden for bytte af andelsboliger ?

I andelsboligforeningens vedtægter står der intet om, hvorvidt sådan et bytte er tilladt eller ej. Jeg har i lejeloven intet konkret kunne finde omkring denne problemstilling. Det bør nævnes, at der i andelsboligforeningen er en intern venteliste og at flere andelshavere har interesse i at overtage ovennævte andele.

SVAR:

Det i dag er sådan, at en bytning efter lejelovens bestemmelser forudsætter, at der tale om bytning mellem 2 leje-lejligheder. Der kan således ikke ske bytning mellem en leje-lejlighed og en ejerbolig eller andelslejlighed. Såfremt dine bekendte bor i en lejlighed omfattet af Lov om Almene Boliger gælder tilsvarende bytteregel.

Det er en almindelig misforståelse, at der kan byttes mellem en lejebolig og en ejerbolig/andelsbolig, men det skyldes en tidligere lovgivning, som blev ændret i 1990.

Vedrørende bytteret inden for en privat andelsboligforening, er det afgørende vedtægternes bestemmelse, men hvis der ikke er anført noget derom, er der ikke nogen særskilt bytteret.

Med venlig hilsen

Therkildsen Advokater

Advokat Bjørn Lund Hansen