Må ejerforeningen lukke for vandet, når et medlem er i restancer med fællesudgifterne?

Vores ejerforening er kommet i den ubehagelige situation, at en ejer er i betydelig restance med betaling af fællesudgifter til ejerforeningen.

Ejerforeningen har pant i den enkelte lejlighed og ejer ER sendt til incasso via advokat, men det kan jo tage flere måneder før en endelig afgørelse træffes. I den periode vil vores tilgodehavende stige.

Vores (bestyrelsens) spørgsmål er:

Kan vi lukke for vandet til lejligheden, da vand betales via ejerforeningen?

SVAR:

Jeg forstår godt, at I gerne vil lægge pres på den pågældende, så han får betalt restancerne.

Det vil imidlertid være klart ulovligt, hvis ejerforeningen lukker for vand (eller varme eller andre fælles forsyninger). Det svarer til ulovlig selvtægt.

Foreningen er nødt til at søge kravet inddrevet efter incasssoreglerne, selv om det tager tid og også kan medføre omkostninger.

Med venlig hilsen

Bjørn Lund Hansen

RET&RÅD, Søborg

jug-logo.jpg (14017 bytes)


Hit Counter

23-08-12