Må jeg kappe nogle 10-12 meter høje træer, der står i skellet ind til min nabo?

Jeg ikke kunnet finde svar på, hvordan man er stillet, når træer står direkte i skel. Jeg mener hermed at selve roden står dels på min nabos grund og dels på min.

Min tidligere nabo har altid holdt de pågældende træer nede i ca. et par meters højde, men efter et ejerskifte for cirka fem år siden er de nu nået op i  10 - 12 meters højde, og da de står mod vest, er der ikke sol i vores have efter klokken 13.00.  

Selv om jeg har talt med min nye nabo om det flere gange,  vil han ikke høre tale om at klippe træerne ned.. Efter nøjere at have gennemtænkt situationen, er jeg kommet til det resultat, at jeg roligt kan skære træerne ned, da de jo tilhører mig lige så meget som de tilhører min nabo (ingen ved hvem der har plantet dem )

Endvidere har de samme træer trykket raftehegnet, som står på min grund ca. en halv meter ind. Men altså træer der står direkte i skellet, må jeg klippe dem ned (evt. til 1,8m) eller må jeg ikke?

SVAR:

Hvis der står en række træer af samme slags direkte i skel og med nogenlunde samme afstand, er der tale om et fælles hegn, som du kan  forlange nedkappet til 2 meters højde, se hegnslovens § 18 stk. 3 under denne linjes lovsamling..

Vil din nabo ikke frivilligt være med til det, kan du bede hegnssynet tage sig af sagen.

Da det var din tidligere nabo, der "holdt træerne nede", gør du   sandsynligvis dumt i at nedkappe træerne uden videre.

Er der kun tale om enkelte træer i skellet - fx to til tre træer - skal  sagen afgøres af domstolene efter almindelige naboretlige principper.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund


Hit Counter

23-08-12