Kan man tvinges til trappevask?

Kan en ejerforening pålægge en ejer af en ejerlejlighed, at han skal udføre trappevask? Og når denne ikke udføres - kan ejerforeningen så få et firma til at udføre trappevasken og sende regningen til ejeren?

Ifølge ejerlejlighedsloven skal sådanne udgifter vel betales af alle ejere efter fordelingstal?

SVAR:

Nej, det kan en ejerforening ikke!

Hvis blot en enkelt ejer ønsker, at rengøringen skal udføres af et rengøringsfirma, tvinges ejerforeningen til at følge dette ønske, og udgiften skal betales efter fordelingstal (som en fællesudgift).

Ejerforeningen kan heller ikke fordele vedligeholdelsen mellem de enkelte ejere, fx i form af maling af trappeopgangen på nogle bestemte dage.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund