Vi er en familie på 5, som bor ude på landet og har desværre en landmand til nabo, som har et halmfyr, der generer os hvergang vinden er i vestlig retning, hvilket vinden jo er for det meste af tiden.
Hvordan er vi stillet med hensyn til at kunne klage over røggenen, hvilke rettigheder har man i sådant et tilfælde.
Hvilke krav kan man stille naboen, som vi ellers har et godt forhold til.
Da det er kommunens tekniske forvaltning, der tager sig af klager over forurening - i dette tilfælde røggener - kan I prøve at tage en snak med denne gren af forvaltningen.
Men ellers har I ingen krav, som I - efter loven - kan stille til jeres nabo, når det gælder hans halmfyr.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund