Jeg har et lille irriterende problem.
Min samleverske og jeg har begge en lønkonto hos .. bank. Sidst i juli måned havde hun et overtræk på 1175,- på sin konto. Hun havde dog snakket med banken om, at pengene ville gå ind dagen efter.
Men da jeg skal til at gå min konto igennem, opdager jeg, at der er mangler nogle penge. Jeg får fat i et nyt kontoudtog og kan nu se, at de har hævet 1175,- på min konto og overført dem til min samleverske´s konto. Vi har intet fået at vide om dette?
Må de det?
For mig at se ligner det tyveri.
SVAR:
Banken er klart uberettiget til at foretage en overførsel fra din konto til din samlevers konto uden dit samtykke.
Du burde overveje et skifte til en anden bank, som kender de helt elementære regler om, hvad en bank må gøre.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg