Jeg har en kuffert med en udvidet garanti på 3 år. Nu er den inden for 3-års perioden gået en smule i stykker, og den bliver repareret uden problemer.
Men bør jeg så ikke have en ny garanti på 3 år gældende fra denne reparationsdato?
SVAR:
Du skal ikke have en ny tre års garanti på hele kufferten, men der gælder en et års frist på reparationen. Går det samme i stykker igen, kan du gratis få udbedret manglen inden for et år efter reparationen.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund