Kan en bank nægte at låne penge til en, der HAR VÆRET i RKI?
Min bank har givet afslag på min ansøgning om at låne et mindre beløb, fordi jeg en gang var registreret i RKI. Nu er jeg dog gældfri, men har hårdt brug for et lån.
Er det rimeligt? Hvis ikke, hvad skal jeg gøre ?
Tak på forhånd, og tillykke med jeres side, det er bare fedt!
SVAR:
Du har ikke krav på at få et lån i din bank. Banker kan altid afslå at yde lån og behøver mig bekendt slet ikke at give en begrundelse. Banken kan blot anføre, at sikkerheden ikke findes at være betryggende.
Du bliver desværre nødt til at prøve i en anden bank.
Jeg håber, at det vil lykkes dig at finde en bank, der stoler på dig.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg