Skal jeg tilbagebetale 2.009 kr. til mit forsikringsselskab?

I sommeren 1996 fik jeg tilsendt en check på 2009 kr. fra mit forsikringsselskab. Jeg troede det var fordi jeg havde betalt for meget, men det var åbenbart en fejl. Nu har jeg modtaget et brev, hvor selskabet skriver at sagen ryger til incasso.

Hvad gør jeg?

SVAR:

Hvis du har modtaget pengene i god tro, kan selskabet ikke uden videre kræve pengen tilbage mere end 6 måneder senere.

Der må have været et følgebrev, da du fik checken udbetalt, og hvis du ud fra dette følgebrev med rette kunne tro, at der var tale om tilbagebetaling af for meget erlagt præmie, var du formentlig i god tro.

Hvis du omvendt burde have regnet ud, at der var tale om en fejl - f. eks. fordi beløbet var større end din årlige forsikringspræmie, vil du formentlig blive dømt til at tilbagebetale beløbet.

Du skal i øvrigt tage i betragtning, at det kan blive ret så dyrt at tabe en retssag o 2.009 kr. og at du derfor skal være ret så sikker i din sag, hvis du vil fastholde, at du har modtaget beløbet i god tro.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg