Kan jeg blive indsat til afsoning, hvis jeg ikke kan betale mine forbrugslån?

Jeg har nogle forbrugslån, som det desværre kniber med betalingen af. 

Jeg har hørt tale om, at man kan blive indkaldt til retten (ikke fogedretten men en anden retsinstans) med krav om, at man skal afsone gælden. 

Er dette korrekt?

Svar:

Nej, det er ikke korrekt

Gældsfængsel blev afskaffet i 1872.

Du kan ikke blive indsat til afsoning, og du kan omvendt ikke afsone dig ud af din gæld.

Indtil d. 01.01.2009 var der mulighed for at indsætte personer, der ikke betalte underholdsbidrag, til afsoning, men disse regler er nu ophævede.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg

Århus