Hvor længe efter kan man gøre erstatningskrav mod en advokat, hvis han fx har rådgivet
forkert i forbindelse med oprettelse af testamente eller ægtepagt?
Er det 5 eller 20 år?
Er det anderledes, hvis han har begået fejl i en ejendomshandel?
SVAR:
Erstatningskravet forældes på 5 år fra tidspunktet for den fejlagtige rådgivning, men fristen suspenderes, hvis klienten har været i utilregnelig uvidenhed om sit krav, og det vil meget ofte være tilfældet.
Erstatningskravet forældes altid, når der er forløbet 20 år fra den fejlagtige rådgivning, også selv om klienten har været i utilregnelig uvidenhed om sit krav.
Der gælder samme regler for for advokatfejl i en ejendomshandel
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg
Århus