Jeg har mistet et gavekort på kr. 1000,- til Bauhaus. Ved henvendelse til giveren har jeg fået kvitteringen med gavekortets nummer. Jeg har derefter bedt firmaet om at "stoppe" kortet, så det ikke bliver indløst, hvis det skulle være stjålet, hvad jeg ikke tror det er.
Baggrund: Der meget ringe sandsynlighed for at kortet bliver indløst, da det lå på gavebord sammen med både kontanter og andre gavekort, så hvis det er stjålet havde tyven nok taget det hele.
Spørgsmål: Kan firmaet "tillade sig" at sige, at det er bare ærgerligt og undlade at udbetale/lade mig købe varer for beløbet, når jeg har kvitteringen i hånden?
Ja, det kan Bauhaus godt, for et gavekort er et såkaldt ihændehaverbevis, der kun skal indløses, hvis det kan forevises i forretningen.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund