Jeg vil gerne hører, om det kan være rigtigt, at et armbånd til over 600,00 kr. ikke kan tåle at blive brugt, og at han selv skal betale for reparationen.
Nej det lyder da lidt mærkeligt, hvis et armbånd ikke kan tåle at blive brugt. I givet fald er det i hvert fald noget butikken må oplyse, når man køber det.
Får man intet at vide, er man i sin gode ret til at forvente, at armbåndets lås kan holde til, at man bruger det hver dag. Lever armbåndet således ikke op til det, man med rette kan forvente, er der en mangel ved armbåndet. Du kan derfor kræve, at butikken reparerer armbåndet uden beregning. Hvis de udskifter låsen med en ny, så husk at der løber en ny 2 års reklamationsfrist fra udleveringen af armbåndet for så vidt angår låsen.
Med venlig hilsen
Annette Hansen